Bæredygtig ledelse

Verden virker usikker, Corona eftervirkningerne præger fortsat mange organisationer, krisen kradser og samtidig har vi alle en opgave, hvor deadline kommer nærmere, nemlig i at fremme bæredygtigheden.
Målet for alle virksomheder, er at vi skal skabe mere værdi for færre midler - alle virksomheder skal minimere miljøbelastningen og mindske omkostningerne. Og samtidig skal bæredygtig ledelse være med til at sikre trivsel og livslang læring for medarbejderne.
Derfor er det lige nu ekstra vigtigt at prioritere at fokusere på støtte og udvikling for at fremme trivslen og det psykiske arbejdsmiljø hos medarbejdere og ledere.

Ifølge organisationen Lederne, er bæredygtig ledelse kendetegnet ved ledere som kan se løsninger i udfordringer og som skaber rammen for bæredygtig vækst. Ledere skal forvalte ledelsesansvaret ansvarligt både i forhold til klima og grøn dagsorden, men også i forhold til den omverden og de mennesker deres ledelse påvirker. Ledere tager beslutninger, der påvirker mange mennesker, og derfor er det vigtigt at vi sikrer at lederne går den rette vej.
Klima, sundhed, ligestilling, uddannelse og trivsel er centrale problemstillinger, som bæredygtig ledelse kan have en positiv effekt på. Den bæredygtige leder skal kunne omsætte intentioner til konkrete handlinger, og udvikle dennes kompetencer.
6 domæner er ifølge Lederne vigtige for den bæredygtige ledelse

  • Vision – lederen spiller en central rolle i at sætte bæredygtighed på dagsordenen, og har muligheder for at påvirker organisationernes vision og få den til at leve i dagligdagen.
  • Værdier – lederens personlige værdier er vigtige, da der i ledelse er mange muligheder og dilemmaer, som kræver bevidsthed og egne værdier og et godt kompas, værdimæssigt, at styre ud fra.
  • Relationer – ledere kan ikke alene skabe en mere bæredygtig verden. Derfor er der behov for gode relationer, vidensdeling, partnerskaber og innovation på tværs af fagligheder.
  • Mennesker – omdrejningspunktet for al positiv forandring. Lederen har ansvar for at medarbejderne trives. Ansvar for at prioritere sundhed, livslanglæring og trivsel.
  • Organisation – vækst kræver samarbejde og en kultur med transparens, fleksibilitet og sammenhængskraft.
  • Samfund – alle er ansvarlige for det omkringliggende samfund.


Kontakt

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på, hvordan vi sammen kan arbejde med udvikling, bæredygtig ledelse og trivsel hos dig.